Læringsmiljø og læreplaner

 

Den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft 1. juli 2018, det betyder blandt andet, at en privat pasningsordning som Villa Evigglad skal arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanens pædagogiske grundlag lægger blandt andet vægt på børnefællesskaber og børneperspektiv, disse er elementer som skal være med til at skabe en forståelse og en tilgang til arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der er 6 læreplanstemaer, jeg oplister dem herunder. De 6 temaer indgår i sammenhæng i en hverdag i Villa Evigglad, trygge og glade børn lærer bedst, og jeg tror på den gode relation giver trygge børn og trygge børn er modtagelige for læring igennem leg og aktiviteter.

Igennem hele dagen understøtter jeg børnenes kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse, jeg arbejder gennem hele dagen med at fremme børnenes læring igennem trygge læringsmiljøer.   
 

 

  • Alsidig personlig udvikling: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og erfarer sig selv og hinanden på kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer, dette skal ske på tværs af alder, køn og kulturel baggrund, det pædagogiske læringsmiljø skal samtidig understøtte samspil og tilknytning børnene i mellem og i mellem børnene og mig. Selvfølgelig er dagen i Villa Evigglad præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, på denne måde er jeg med til at understøtte at børnene udvikler engagement, gåpåmod og deltagelse i fællesskaber.
  • Social udvikling: Understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, hvor forskellighed kan ses som en resource, børnene udvikler empati og relationer.
  •  
  • Kommunikation og sprog: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at børnene udvikler sprog, som bidrager til at forstå sig selv og hinanden. Børnene skakl lære at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer som kan anvendes i sociale fællesskaber. I Villa Evigglad synger vi hver dag, vi hører forskelligt musik og vi snakker meget.

     

  • Krop, sanser og bevægelse: Børnene skal lære at udforske og eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på. Rytmik.
  •  
  • Natur, udeliv og science: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn får erfaringer med naturen som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen. Når vi er i haven, på tur i skoven, ude at se på dyr eller andet som har forbindelse til naturen.

     

  • Kultur, æstetik og fællesskab: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Børnene skal have forskellige oplevelser som er med til at fremme deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed. De skal have erfaringer med at anvende forskellige redskaber og materialer. Farvelægning med forskellige materialer og farver, at klippe og klistre.

 

Under læreplanstemaerne skal der tages udgangspunkt i flg.:

 

Barnesynet: Det at være barn har værdi i sig selv

Dannelse og børneperspektiv: Alle børnene skal ses, høres og forståes uanset alder, de skal tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Legen: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af en pasningsordning/dagtilbud.

Læring: Læring er bredt. Læring sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, rutiner, udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber.

Pædagogiske læringsmiljøer: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.

Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Sammenhæng: Sammenhæng handler bland andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed etc.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. § 78 a.

​§ 78: Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn.

 

  1. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.

 

​§ 79: Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. 

Jævnfør dagtilbudsloven skal private pasningsordninger arbejde med trygge læringsmiljøer, som er med til at fremme børns læring.

Læringsmiljøerne skal stå mål med kravene om læring og læringsmiljøer i dagtilbud jf. dagtilbudsloven § 8 om en pædagogisk læringsplan, der er ikke krav om, at jeg skal dokumentere i forhold til læringsplaner, men i en pasningsordning skal der være lærings og legemiljøer som fremmer børns leg og læring.

 

Som privat passer skal man tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe i forhold til hvordan hverdagen er sammensat –

I Villa Evigglad er der faste rytmer og rutiner og en kendt hverdag som jeg ved børnene holder utrolig meget af, ligesom jeg selv gør. Jeg er klar over at børnene har hver deres forudsætninger og det er også forskelligt alt efter hvilken børnegruppe jeg lige har, men her i Villa Evigglad er der plads til alle.

 

Alle private pasningsordninger er omfattet af dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse om blandt andet, at skulle skabe trivsel, udvikling og læring for dit barn.

Private pasningsordninger bliver bedømt, tilset og godkendt af den pågældende kommune. Kommunen indhenter straffeattester og børneattester på børnepasseren og dennes familie. De børn som er indskrevet i pasningsordningen bliver der ført tilsyn med på lige vilkår med dem, der er indskrevet i de kommunale dagplejeordninger.